Frankrig – Veuve Devienne – Brut
79,00 kr.
Moursserende Veuve Devienne – Brut – 11%
Veuve Devienne Brut er en behageligt tør mousserende vin med et særdeles fordelagtigt forhold mellem pris og kvalitet. Blanc de blancs er en vin, hvor der alene er anvendt grønne druer/hvidvinsdruer i vinifikationen (blå druer er helt almindelige i produktionen af mousserende vine).
Producenten, Compagnie Française des Grands Vins (CFGV), er en væsentlig aktør på markedet for mousserende vin, og en af firmaets grundlæggere, Eugène Charmat, har opfundet og lagt navn til charmat-metoden, hvor vinen andengæres på tryktank og tappes under tryk. På denne vis får man stadig bobler af god kvalitet til en mere spiselig pris end ved traditionel andengæring på flaske.
Stilmæssigt er vi i den elegante og lette ende med god renhed i frugten og fine bobler – forbløffende fine med tanke på, vi befinder os i den ikke så kostbare del af prisskalaen.
Veuve Devienne Brut nydes som velkomst og ikke mindst som alsidig madledsager til lettere retter, som eksempelvis fisk, skaldyr og lyst kød. Vinen kan nydes direkte fra køleskabet og op til omkring 9°.