Stauning – Design Edition – KAOS Triple Malt Whisky – 46 %

595,00 kr.

Med udgangspunkt i en transparent flaske med et simpelt label, kan du designe din egen flaske med klistermærker, tegninger, streger, eller hvad end der gør det til din helt egen limited edition. Hver flaske kommer i en komplet gaveæske med et stort ark med klistermærker og en guldtusch, så du kan komme godt i gang.

Og hvis du laver en fejl… Ja, uheld sker jo. Så kan du nemt vaske din tekst eller tegning væk med en dråbe whisky. Hvis du kan undvære en dråbe, kan du prøve igen… og igen.

Denne gaveæske er perkfekt til enhver anledning

Denne Design Edition af Stauning KAOS indeholder den samme whisky, som du kender fra de andre flasker. I bund og grund, alt det bedste fra Stauning, samlet i én flaske. Lidt røg, lidt krydderi og masser af kompleksitet i en bredt anvendelig New Nordic Whisky.

En ekstremt alsidig whisky: For den fulde ufortyndede oplevelse, drik den ren som en skotsk malt, tilføj is for en bourbon/rye stil eller brug den til at spice din whisky-baserede klassiske cocktail op med et nordisk kaotisk twist.

Flammerne fra den åbne ild, der opvarmer Staunings pot still, skaber en kompleks palette af dybe smagsnuancer som chokolade, karamel og ristede nødder. Flammerne gør det nemlig muligt at opnå ekstremt højrere temperaturer (op til 650˚C). Det får de faste dele i væsken (bygskaller, sukkerforbindelser, proteiner, døde gærceller og dextriner) til at sætte sig fast på indersiden af kobberet og skabe en såkaldt Maillard-reaktion. Det er den samme reaktion, der får overfladen på en steak til at blive brun og karamelliseret, når den bliver smidt på en varm grillpande.

Smagnoter

Let røget, krydret og sød. En whisky med kompleksitet og struktur. I næsen, korn, chokolade, eg, karamel og kanel. I munden, en røget chokoladebar med nougat, karamel, lakrids, æble og eg. En lang røget eftersmag med strejf af vanille og tørrede røde frugter.

 

Varenummer (SKU): Stauning-DesignEdition-Kaos Kategorier: , ,