Stauning – Design Edition – Rye – 48%
495,00 kr.
Med udgangspunkt i en transparent flaske med et simpelt label, kan du designe din egen flaske med klistermærker, tegninger, streger, eller hvad end der gør det til din helt egen limited edition. Hver flaske kommer i en komplet gaveæske med et stort ark med klistermærker og en guldtusch, så du kan komme godt i gang.
Og hvis du laver en fejl… Ja, uheld sker jo. Så kan du nemt vaske din tekst eller tegning væk med en dråbe whisky. Hvis du kan undvære en dråbe, kan du prøve igen… og igen.
Denne gaveæske er perkfekt til enhver anledning
Denne Design Edition af Stauning Rye indeholder den samme whisky, som du kender fra de andre flasker. Den flydende udgave af et friskbagt dansk rugbrød? I hvert fald er det en dansk rye whisky med en mørk og ristet duft og en lang eftersmag med strejf af moden frugt.
Dette er en anderledes rye whisky. Kombinationen af gulvmaltet rug og byg og destillering på pot still giver en smooth, frugtig og fyldig whisky.
Flammerne fra den åbne ild, der opvarmer Staunings pot still, skaber en kompleks palette af dybe smagsnuancer som chokolade, karamel og ristede nødder. Flammerne gør det nemlig muligt at opnå ekstremt højrere temperaturer (op til 650˚C). Det får de faste dele i væsken (bygskaller, sukkerforbindelser, proteiner, døde gærceller og dextriner) til at sætte sig fast på indersiden af kobberet og skabe en såkaldt Maillard-reaktion. Det er den samme reaktion, der får overfladen på en steak til at blive brun og karamelliseret, når den bliver smidt på en varm grillpande.
Smagnoter
I næsen, en duft af friskbagt-bagt rugbrød. I munden, en smag af blidt, tørrede frugter og modne kirsebær, der bliver balanceret af vanilje og citrusskaller. Afslutningen har en krydret fornemmelse af peber med sødmefuld finish af eksotisk frugt.