Tre venner med tilsammen næsten 60 års erfaring fra vinbranchen gik i 2011 sammen med det ene formål at producere fantastiske, ægte og naturlige Rhône vine. Thierry Pommet, Daniel Orsolini og Claude Serra grundlagde i 2011 Le Plan des Moines. Le Plan des Moines dyrker, høster og vinificerer deres druer på den mest naturlige måde med stor respekt for miljø, omgivelser og de forskellige terroirs udtryk. Alle vinene fra Le Plan des Moines er vinificeret og tappet hos Le Plan des Moines.
Den er produceret af håndplukkede druer og uden brug af animalske proteiner. Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke.
Det er en flot vin med dyb granatrød farve, delikat duft af modne røde frugter, solbær og hindbær, frisk og velafbalanceret frugtsmag med intense tanniner samt en lang og behagelig eftersmag med et strejf af mentol.
Druer: 55% Grenache og 45% Syrah
Alkohol: 14,5 %