Taylor’s Vintage Portvin 2017

749,00 kr.

Taylor’s Vintage Port 2017 – 0,7 l – 20 %

98-100 point – Robert Parker’s Wine.
99 point – James Suckling
98 point – Vinous / Antonio Galloni
97 point – Decanter
18,5/20 point – Jancis Robinson
Bag denne monumentale Vintage Port står den historiske portvinsproducent Taylor’s, der siden år 1692 har etableret sig som et af klodens mest legendariske portvinshuse.

Dette især understreget med denne enestående og særdeles lagringsværdige udgave af en Vintage Port. En port, som med tiden kan vise sig at blive blandt de allerstørste af slagsen!

Ikke siden årgang 1945 har Taylor’s høstet så tidligt, som det var tilfældet her i den varme årgang 2017. (1945 regnes i øvrigt af mange som århundredets største årgang,)

Druerne til vinen dyrkes i Douro-dalen på Taylor’s egne vingårde, Quinta de Vargellas, Quinta do Junco og Quinta de Terra Feita, hvis jorder alle er klassificeret i gruppe A – som den absolut bedst klassificerede gruppe.

Al høst og den nænsomme sortering foregår selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter vinen er produceret på Quinta de Terra Feita.

Man afstilker først klaserne og efterfølgende fodtrædes druerne. Dernæst pumpes den gærende most over i brugte fade, som efterfyldes med brandy.

Fadene transporteres efterfølgende ned til Taylor’s kælder i Vila Nova de Gaia til modning og efterfølgende sammenstikning.

Taylor’s flagskib af en Vintage Port kan vise sig at komme ind på listen som en af århundredets største Vintage Ports.

Vinen står nærmest sort-rød i glasset med højaromatiske og ultra-nuancerede aromaer af solbær, blåbær, viol, lakrids og velhængt kød, mens den i munden viser tæt og koncentreret, sødmefyldt frugt, som på fløjlsblød vis ruller elegant over tungen.

Syren spræller på levende vis, tanninstrukturen viser fokus og rygrad, mens eftersmagen varer ved i evigheder.

Dette er en brillant udgave af en nærmest uendeligt levende Vintage Port!

Druesammensætning:

Tinta Barroca
Tina Amarela
Tinta Roriz
Touriga Franca

Varenummer (SKU): TaylorsVintage2017 Kategorier: ,

Beskrivelse

BEGRÆNSET ANTAL