Domaine d’Espeyran rosé
109,00 kr.
Domaine d’Espeyran – Élégance Rosé 2024 er en elegant og frugtdreven rosévin, der balancerer friskhed og blødhed på smukkeste vis. Den er fremstillet af en harmonisk blanding af 70% Grenache, 15% Syrah og 15% Marselan, der tilsammen giver en vin med noter af røde bær og nektarin.
I munden er den frisk og livlig, men samtidig med en behagelig blødhed, der gør den særligt velegnet til et afslappet glas i solen eller som ledsager til lette retter som salater og grillet hvidt kød. Producenten anbefaler at servere den ved 9-12 grader for den optimale smagsoplevelse.
Om producenten:
Domaine d’Espeyran ligger i den allersydligste del af Rhône, mellem Provence og Languedoc, hvor de solrige marker og den kølende Camargue-vind skaber friske og elegante vine. Slottet har været i familien i over 200 år, og vinmager Blaise de Bordas er i dag 9. generation ved roret.
Ejendommen råder over 550 hektar, hvoraf 60 hektar er dedikeret til vinproduktion. Druerne vinificeres i slottets egne kældre, og vinen tappes ligeledes på flaske direkte på stedet, hvilket sikrer høj kvalitet og autentisk terroir-præg.